Fredning
På grund af sin arkitektur og historie blev Vestersøhus fredet i 1994.
Fredningsbeslutning fra 1994 og bevaringsdeklaration fra 1997 kan du se herunder.
Velkommen til Vestersøhus. Om at bo i en fredet ejendom
Nedenfor finder du en lille introduktion til, hvad det betyder at bo i en fredet ejendom
Vestersøhus manual
I 2020 har Slots- og Kulturstyrelsen udgivet en ny manual som gælder udvalgte byggearbejder i Vestersøhus lejlgiehder.
Manualen for bevaring, genetablering og fornyelse af etageejendommen Vestersøhus i København beskriver en række byggearbejder i ejendommens lejligheder, der på forhånd er godkendt af fredningsmyndigheden. Disse byggearbejder kan udføres uden at ansøge fredningsmyndigheden om tilladelse, men ved på forhånd at indsende en underretning sammen med den korrekte dokumentation. På denne måde undgår du lange sagsbehandlingstider og usikkerhed om sagens udfald.
Det er vigtigt at du ikke udfører byggearbejder før du har modtaget en kvittering fra fredningsmyndigheden. Der skal gøres opmærksom på at der ikke kan underrettes om allerede udførte byggearbejder bagudrettet. Der skal i disse tilfælde indsendes ansøgning om lovliggørelse.
Den tidligere vejledning med titlen Vestersøhus køkken og bad udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1999, er hermed ikke længere gældende. Vejledningen krævede at der skulle indsendes ansøgning til fredningsmyndigheden på alle byggearbejder.
Det er nu gjort meget nemmere ved at du kan underrette om de i forvejen godkendte løsninger med udgangspunkt i manualens retningslinjer, tegninger og beskrivelser.
Det skal understreges at der stadig skal indsendes en ansøgning til fredningsmyn-digheden på byggearbejder og farveændringer, som ikke er vist og beskrevet i manualen, samt ved fravigelser fra manualens retningslinjer.
Alle henvendelser vedr. manualen skal rettes til fredningsmyndigheden.
For at sikre, at du læser den gældende udgave af manualen, søg da på Vestersøhus på Center for Kulturarvs hjemmeside.
Vi har herunder lagt 1. udgave af Vestersøhus manual.